START DIT BESØG HER
Besøgscentret i Palsgaards gamle elværk er det perfekte sted at starte din udforskning af den smukke park. Her kan du finde information om parkens historie, kunstværker og natur. Du kan også slappe af med en kop kaffe eller te og nyde din medbragte madpakke.
Åbningstider:
Sommer (april – september): 07.00 - 21.00
Vinter (oktober – marts) : 08.00 - 18.00
Se flere billeder af besøgscenteret i galleriet nedenfor og få svar på evt. spørgsmål her.
Historien bag bygningen
Dansk elforsyning var i begyndelsen af det 20 århundrede baseret på jævnstrøm, der blev produceret af dampmaskiner, gasmotorer, og efter 1904 diselmotorer. I den tidlige elforsyning var spændingstabet i ledningsnettet så markant at kraftværkerne kun kunne levere i en radius af 5 km.
I byerne var det oftest kommunale elværker der stod for leverancen af strøm, men på landet i de større landsbyer og stationsbyer, var der ofte flere borgere der gik sammen om at bygge elværker, eksempelvis som andelsselskaber.
På Palsgaard byggede Godsvejer Einar Viggo Schou i 1910 sit eget elværk med diselmotor, der dækkede godsets elektricitetsbehov.