Fregatten Jylland var ejet af Palsgaard

DET VIDSTE DU IKKE OM PALSGAARD

Ejer af Fregatten Jylland

En dag i 1912 fik Godsejer Einar Viggo Schou et tilbud, han ikke kunne sige nej til – eget national klenodie i form af veteranen fra Slaget ved Helgoland og det tidligere kongeskib Fregatten Jylland. Det tog ham, efter sigende, 10 minutter at beslutte sig.

Prisen blev aftalt til kr. 41.000 (ca. 2,6 millioner i nutidskroner) med den betingelse at skibet skulle bevares til en værdig anvendelse i mindst 5 år og derefter ophugges på et dansk værft.

Palsgaard beholdt dog Jylland frem til 1925. Se mere om hvad Schou brugte det gamle krigsskib til i galleriet nedenfor.

Ankomst til Sandbjerg Vig

Jylland ankommer til Sandbjerg Vig den 10. oktober 1912, ledsaget af Einar Viggo Schous lystyacht Peter Pan.

Jylland er med sine 71 meter et af verdens længste træskibe og et specielt et af slagsen. Da skibet blev søsat i 1860 var det datidens tekniske vidunder og det ypperste, den danske flåde kunne præstere.

Som en såkaldt ”fuldkraftsfregat” var Jylland som det første og eneste skib fra fødslen udstyret med en kraftig dampmaskine og kunne således gå for både sejl og damp.

Denne kombination betød at Jylland i lang tid var flådens hurtigste skib.

Turistattraktion in Juelsminde

Einar Schou så mange muligheder i det smukke, gamle skib - bl.a. som vartegn og trækplaster for Juelsminde. Efter ankomsten til blev Fregatten opankret i Sandbjerg Vig, hvor den kunne besøges af offentligheden hver søndag for 10 øre per person. I årenes løb tiltrak skibet tusindvis af turister og var med til at skabe Juelsmindes ry som bade og turistby.

Egen telegrafistskole

Til at passe på skibet ansatte Schou Kaptajn Chr. Christensen og hustru, som boede fast ombord i kongens tidligere lejlighed. Samtidig etablerede Schou efter aftale med hæren en telegrafistskole ombord, med udstyr kraftigt nok til at kunne nå København og Paris. Telegrafstationen betød også at Jylland atter kom i trøjen under 1. verdenskrig, hvor den lå for anker i Aalborg.

Maritimt urværk: Salutkanonen fra Fregatten Jylland synkroniserede Bjerre Herred

Efter krigen kom Jylland tilbage på sin vante plads i Sandbjerg Vig.

Hver dag kl. 12.00 præcist blev salutkanonen affyret efter melding fra den trådløse telegraf på Eiffeltårnet i Paris, således at borgerne i Bjerre Herred kunne stille deres ure.

Historien bag ankeret

Jylland blev, når den lå for anker, holdt fast af fire store svær-ankre på hver 2,5 tons. Alligevel var det tæt på at gå galt under en isvinter i 1922, hvor skibet var ved at blive skruet ned af isen. Ankerkæderne sprang, hvorefter Jylland blev ført bort af isen og endte med at gå på grund ved Endelave.

Historien bag ankeret

Som minde om dette er et af Fregattens ankre nu anbragt på havnen i Juelsminde. Et andet af Jyllands ankre forvandt i havet under stormen og har siden da været en eftertragtet skat blandt dykkere.

Veteranfest i 1914

For at mindes 50 års dagen for slaget ved Helgoland den 9. maj 1914 havde Einar Viggo Schou arrangeret en 3-dages fest for de 67 endnu levende veteraner fra slaget.

Danmark led store tab i krigen mod Preussien og Østrig i 1864. Derfor blev den enlige sejr ved Helgoland – og dermed også Fregatten Jylland et nationalt minde.

Einar Viggo Schous far, Theodor Schou, var selv veteran fra krigen i 1864, dog ikke fra Slaget ved Helgoland.

Veteranfest i 1914

Veteranerne blev sejlet fra København til Juelsminde, hvor der bl.a. blev holdt stor fest ombord på Fregatten Jylland.

Veteranfest i 1914

Juelsminde var i dagens anledning smukt smykket med blomster og flag.

Veteranfest 1914

Samtidig blev der afholdt en minde-ceremoni for de faldne i kirken i Juelsminde, hvor også kirkens nye kirkeskib, - naturligvis en tro kopi af Jylland - blev indviet.

Ligesom kirken blev skibet også doneret af Einar V. Schou.

Veteranfester også i 1920 og 1924

Godsejeren stod også bag en stor fest i 1920 – for at fejre genforeningen af Sønderjylland, samt endnu en veteranfest i 1924 – denne gang for at fejre 60 års dagen for sejren.

Veteranfester også i 1920 og 1924

Fester, der naturligvis blev holdt ombord på Fregatten Jylland, og som var med til at skabe yderligere omtale af Juelsminde og dens smukke turistattraktion.

Salg af Fregatten Jylland

Einar Viggo Schou døde pludseligt i 1925 i en alder af 59 år og efterlod sin 21-årige søn Herbert Schou med ikke blot Palsgaard Gods, men også det hastigt voksende emulgatorselskab Emulsion A/S (nu Palsgaard A/S). Han ønskede derfor ikke at beholde Jylland.

Herbert Schou solgte derfor skibet til Marine-ministeriet for 22.500 kr., med krav om at skibet skulle hugges op, som det var aftalen, da skibet blev købt. Dette medførte dog en del protester i offentligheden.

Jylland bevares for eftertiden

Marineministeriet gik derfor med til at bevare fregatten i en årrække, såfremt at private sponsorer ville være med til at betale for en restaurering af det gamle skib.

En af disse sponsorer var Palsgaard, som støttede bevaringen ved at afstå fra købesummen på de 22.500 kr., og derudover donerede yderligere 20.000 kr.

Efter Einar Viggo Schous død i 1925, kom Jylland til at leve en omtumlet og forhutlet tilværelse i mange år, men er siden kommet til ære og værdighed som et smukt museumsskib, som bestemt er et besøg værd i Ebeltoft.

Se mere på www.fregatten-jylland.dk

Mødeborde af Jyllands dæksplanker

Palsgaard er stadig sponsor for Fregatten Jylland og har støttet bevaringen af det gamle skib på flere måder. Vi har flere gange afholdt personalearrangementer på skibet og har senest investeret i en række flotte mødeborde lavet af Jyllands gamle dæksplanker.

Udstilling på Palsgaard

For at fortælle gæster og egne medarbejdere historien om, hvordan Palsgaard var med til at bevare det gamle krigs- og kongeskib, har vi vores egen lille udstilling med effekter fra Fregatten Jylland.

En af kadetterne på Jyllands sidste togt som aktivt krigsskib gik i 1886-87 til Dansk Vestindien, var den danske prins Carl, som senere blev til kong Haakon VII af Norge – en historie som også indvolverer Palsgaard, og som du kan læse mere om her.