BESØG PALSGAARD SLOTSPARK
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at besøge Palsgaard Slotspark?
Parken er åbent for offentligheden og det er gratis at besøge den.
Hvor længe er Parken åben?
Palsgaard Slotspark er åben for besøgende
Sommer (april – september): 07.00 - 21.00
Vinter (oktober – marts): 08.00 - 18.00
Hvor må man parkere, når man skal besøge Parken og Besøgscentret?
Gæster i Parken bedes parkere ved parkeringen langs den gule mur ved indgangen til Parken eller ved den store parkeringsplads ved den gamle mølle – se info på kortet nedenfor.
Må man tage mad med i Parken?
Du er velkommen til at nye din medbragte mad ved de opsatte borde og bænke i Parken eller i vores Besøgscenter. Det er kun tilladt at holde picnic på græsset i Parken i forbindelse med Palsgaard Sommerspil.
Må man tage mad med i Besøgscentret?
Du er velkommen til at nyde din medbragte mad i vores Besøgscenter. Her kan du også få en gratis kop kaffe, te eller kakao fra centerets automat.
Må man komme en gruppe i Besøgscentret?
Grupper er velkomne i Besøgscenteret, men det er ikke muligt at reservere centeret på forhånd.
Kan man få en rundvisning i Parken?
Vi tilbyder desværre ikke guidede rundvisninger i Parken, men du er meget velkommen til at besøge den på egen hånd.
Må man have hund med i Parken?
Hunde er velkomne i Parken, men de skal være i snor og der skal samles op efter dem.
Må man ryge i Parken?
Palsgaard Slotspark er røgfri og der må ikke ryges på Palsgaards matrikel.
Må man køre ind i Parken?
Nej, kun besøgende med særligt ærinde ved Slottet eller Herskabshestestalden må køre ind i Parken.
Må man cykle i Parken?
Det er ikke tilladt at cykle i Parken, men du er velkommen til at cykle en tur i skoven omkring Palsgaard Gods.
Må man tage bryllups- og konfirmationsbilleder i Parken?
Du er velkommen til at tage billeder i Parken, hvis du tager hensyn til andre gæster. Vi vil dog meget gerne vide det på forhånd - skriv gerne til os her.
Kan man besøge Palsgaard Slot?
Desværre er det ikke muligt at besøge Palsgaard Slot da det er privat bolig. Du kan dog se mere om slottet i en video om Schou-Fondet, der ejer Palsgaard Gods her.
Kort over Palsgaard Slotspark